Vision og mission

Hareskovens Triathlonklub (HareTri) er en triatlonklub, der har en stor bredde og et stærkt fællesskab. Vi lægger vægt på et godt socialt miljø med humor, hjælpsomhed og gode relationer mellem medlemmerne. Alle som har lyst kan være med. Vi ønsker at hjælpe den enkelte med at flytte sine grænser gennem sporten samt at bidrage til udbredelsen af triatlonsporten i samfundet.

HareTri tilbyder sine medlemmer gode rammer for at dyrke triatlon eller duatlon på både motions- og eliteplan. Alle er velkomne i klubben i den form man er i, og med det udstyr man har. Klubbens fundament er baseret på et velfungerende socialt miljø, og på at den enkelte yder et bidrag til klubbens virke.

Værdier og strategier

1) Vi vil skabe et godt træningsmiljø

Med kompetente trænere, med et bredt og varieret udbud af træningstilbud. Med et udbud af materiel, som står til rådighed for klubbens medlemmer. Vi anerkender, at vi har forskellige målsætninger, og hvor vi overholder træningstiderne for at optimere udbyttet af træningen.

2) Vi vil sikre et godt socialt miljø

Vi respekterer og støtter fællesskabet i klubben. Vi arrangerer/med-arrangerer forskellige stævner (aktuelt ”Fire Årstiders Trail”, Frost Cup afdeling og DM Sprint afdeling). Vi bidrager til klubbens aktiviteter ved mindst et par arrangementer om året. Det er samtidig med til at holde kontingentet nede.

3) Vi vil flytte personlige grænser

Med trænerstøtte til at nå personlige mål, ved at vi deler viden og erfaring om sporten og ved at tilbyde et træningsfællesskab med andre.

4) Vi vil bidrage til udbredelsen af triatlonsporten

Ved at være aktive i lokalmiljøet både ved at dyrke triatlon og ved at deltage i de idrætspolitiske diskussioner som er relevante for HareTri samt ved at arrangere stævner i lokalområdet.

Ovenstående er udarbejdet af bestyrelsen i december 2015.